En af urbanscenens mest spændende kunstnere, Naoui, er ude med singlen ‘Skii’. Sangen er produceret af HossyBeats og Frederik Buchard, hvilket er to af Danmarks største producere i rapbranchen for tiden. I vores optik er Naoui en af de musikere, som fortjener mere opmærksomhed, grundet originaliteten.
Naoui er unik grundet hans evne til at skabe melodier, flows og tekster, som tilpasser sig forskellige typer instrumentaler. Dette kommer også på udtryk på singlen ‘Skii’, som endnu engang repræsenterer en side af Naoui, som vi ikke har set før. Naoui har nemlig udgivet flere forskellige singler, hvor han gang på gang formår at differentiere sig fra alle andre typer rappere, ved at skabe noget unikt. Det er vi vilde med.
I andet vers på ‘Skii’ får vi et interessant start med en lys stemme fra Naoui, som vi ikke mindes at have hørt før. På trods af Naoui’s mange former for flow, så må vi endnu engang anerkende Naoui for at lykkes med denne type flow og lyse sang. Det er de færreste danske musikere, som kan slippe afsted med dette.
Instrumentalen er godt produceret med høj kvalitet fra HossyBeats og Frederik Buchard. Vi så gerne nogle flere samarbejder mellem de to producere, som hver især har produceret adskillige hits. Beatet er up-tempo med lækre 808-trommer, som giver god plads til Naoui’s melodiske flow.
Lyt til ‘Skii’ fra Naoui
‘Skii’ er strøget direkte ind på vores playliste, og det er den type sang, som vokser jo flere gange man lytter til den. Derfor anbefaler vi også, at du streamer sangen på den streamingtjeneste du plejer at benytte. Vi vil også gerne høre, hvad du tænker om sangen. Derfor kan du frit kommentere denne artikel nedenfor.
Læs andre musiknyheder her.